Udover at sejle en masse klassebåds-stævner, deltager vi (Als
Logistics, DEN 1028) også i lokale DH-sejladser. Vores erfaringer herfra er desværre, at DH-reglen er meget ulig, når man ser på
forholdet mellem både, der sejler med genakker og dem, der sejler med spiler.
Og den situation holdes nu status quo. Nogen vil måske mene, jeg burde tage en ”tudekiks”, men kritikken af DH-reglen på
dette område, mener jeg, er berettiget, og jeg mener også, den kan dokumenteres!
Feed-back til DS´ Teknisk Udvalg. Det er forholdsvis få ”rene” genakkerbåde, der deltager aktivt i
DH-sejlads. Af samme grund giver det også begrænsede muligheder for Teknisk
Udvalgs medlemmer for at se, hvordan DH-reglen fungerer i praksis. Derfor har jeg 2 gange fundet det relevant at skrive til TU og give detaljeret feed-back på konkrete
sejladser, hvor resultatet kun kan beskrives som .... "overraskende!" I begge beskrevne tilfælde var der tale om sejladser, hvor en Up & Down bane var så
skævt udlagt, at der stort set kun var tale om ét krydsben. Som følge heraf, blev det efterfølgende lænseben at betragte som den ”perfekte
J/80-bane”. Vi kunne sejle den direkte vej til bundmærket! Begge sejladser indledte vi med skudstarter ved luv mærke, og vores grejs
kvalitet er klart over gennemsnittet af vores konkurrenters. (Det er faktisk i
topklasse) I det ene tilfælde blev vi nr. 4 ud af 16 både – 3½ minut efter vinderen, Albin
Express. I den anden sejlads måtte vi tage til takke med en 5. plads. Tænk,
hvordan resultatet havde været, såfremt vi sejlede på en rigtig U&D-bane.
XP33 i genakkerversion knock-outet af
DH-reglen. X-Yachts kom i 2013 på kapsejladsbanerne med deres nye, spændende
bovsprydsbåd, XP33. Personligt glædede jeg mig meget til at få denne båd ud på kapsejladsbanerne,
for her var der en "ren" genakker-båd, som virkelig stjal mediernes opmærksomhed. En
moderne kølbåd bemandet med gode sejlere!
Personligt håbede jeg, at vi ”bovsprydsejlere”, med XP33´erens ankomst, fik en kærkommen allieret, så det ville blive endnu mere tydeliggjort, at
bovsprydsbåde ikke kan sejle deres mål hjem efter DH. Mine store forhåbninger blev dog hurtigt slukket! Folkene i X-Yachts og Elvstrøm,
som bemandede båden ”Abena”, indså straks, at der kun var vinderpotentiale i
båden, såfremt denne blev forsynet med spiler. (Men så vandt den til gengæld også!) Det samme gør sig gældende for J-109. Fra J-importøren lyder en sjældent, ærlig hørt
information, at: ”J-109 straffes ualmindeligt hårdt efter DH-reglen, og det er
primært fordi J/109eren bruger genakker”! (Fra artikel på minbaad.dk den 290911
skrevet af hr. Troels Lykke). Med ærlighed kommer man længst, siger man. Det ses bare ikke på salgstallene for J-109!
Fejltrimmet DH-regel med betydelige
konsekvenser. X-Yachts og Elvstrøm´s fravalg af
genakker til XP33 er helt forståelig. Også selvom båden i de første beskrivelser udelukkende var omtalt som en båd med genakker. Til gengæld er det overraskende, at ovennævnte tilsyneladende helt er forbigået
Teknisk Udvalgs opmærksomhed. Emnet "bovspryd" eller "genakker" er end ikke nævnt som et tema i forhold eventuelle
kommende ændringer af DH-reglen!
Med de nuværende måltal for genakker-både kommer DH-reglen
ufrivilligt til at spille en betydelig, negativ rolle for dem, der måtte overveje køb af
en bovsprydsbåd. Det ansvar må DS tage på sig.
DS svarede aldrig på min feed-back. Jeg modtog heller ingen
svar på mine rykkere for respons, så på den måde kan man i DS godt sige, at der ikke er problemer med DH-reglen og forsvare beslutningen om at køre videre i samme spor.
Overfor dette står glæden over J/80-klassens fremgang,
så vi i det mindste har gode muligheder for ligeværdig sejlads mod andre
J/80´ere.
Fortsat 240214. Jeg er blevet opfordret til at oprette en tråd på vores "Forum", så vi alle kan dele vores erfaringer vedr. DH-sejlads. Lad os få "Svesken" på bordet, men skriv også, hvis du er uenig og har de gode eksempler, hvis de findes.
Sejlerhilsen Flemming Djernæs, ”Als Logistics”, DEN 1028. |
|