Brugernavn:   Kodeord:                


<< Tilbage


Bådudstillingen i Fredericia
16. mar. 2015  Kl. 17:33:42  af: Flemming Djernæs

Noget tyder på, der går mange potentielle J/80-sejlere rundt


Søndag d. 8. marts sluttede årets bådudstillingen i Fredericia. Status blev, at næsten 30.000 gæster  besøgte udstillingen.

J/80-klubben fik tildelt en udmærket standplads lige overfor Dansk Sejlunion og med Seascape 18 som nærmeste nabo. I øvrigt interessant at se, at gæster på Seascape-standen ingen interesse havde i J/80 og omvendt!

Per Nielsen og sønnerne, Thomas og Emil fra Struer Sejlklub bemandede vores stand halvdelen af tiden, mens Kim Løndal og jeg tog os af den anden halvdel.

Det er i sagens natur umuligt at foretage en præcis vurdering af værdien af vores tilstedeværelse, men vi har alle 5 opfattelsen, at standen var pænt besøgt, og at der blandt de besøgende var omkring 15 personer/grupper, som bestemt må betegnes som værende meget potentielle J/80-sejlere!

Mange luftede deres anerkendelse af, at vi på forholdsvis kort tid har opnået DM-status, og at vi generelt er i stand til at samle nogle pæne kapsejladsfelter.

Vi mødte også folk, som havde svært ved at forstå, at J/80 ikke blev anbefalet som klubbåd, når bådens udbredelse og pris blev taget i betragtning.

Og så var der klubmåleren fra Århus Bugt-området, som luftede sin kritik af, hvordan bovsprydsbåde generelt er stillet i forhold til DH-reglen. Der var plads til forbedringer, mente han.

 

Vi fik på sidstedagen også en visit af ejerne af den Frederikshavn-båd, som på Scanboats hjemmeside har stået til salg for 210.000 kr. incl. trailer. Vi fik oplyst, at prisen fremover er 185.000 kr.
Vi havde fra udstillingens start refereret en del til netop denne båd, når vi talte brugtpriser med de besøgende.
Heraf tilkendegav flere, at den oprindelige pris  for en 2007-båd syntes meget fornuftig.
Men nu er det givet videre, at prisen må være decideret ”klog”!

 

Der er selvfølgelig blevet lagt en del kræfter i at få udstillingen op at køre, men det har været sjovt.
Nu står vi så også med en blankpoleret, ren båd her midt i marts!
Hvad med I andre????? 


Hilsen
Flemming

 

 

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 27. sep. 2019 Billeder fra J80 DM
» 04. sep. 2019 J80 DM uden vind
» 20. jan. 2019 Ny Aktivitets kalender
» 11. apr. 2018 Nivå Spring Cup
» 05. mar. 2018 Referat J/80 Generalforsamling
» 13. jul. 2017 DM 2017
» 13. jun. 2017 Ændring af Klasse regler
» 14. maj. 2017 Klasse- og Sejl- stickers
» 05. nov. 2015 Bedre muligheder for vintersejlads i Nivå
» 20. jul. 2015 Young Sailors Extra Welcome
Side 2 af 10