Brugernavn:   Kodeord:                


<< Tilbage


Prøv en J/80´er - Tilbagemelding
14. okt. 2009  Kl. 19:41:29  af: Morten Lorenzen

J80 klubben havde søndag den 27. september inviteret alle, der gerne ville prøve en J80’er, til en prøvetur 3 steder i landet. Interesserede meldte sig til arrangementerne i Roskilde og Vallensbæk. Sidstnævnte sted var interessen tilmed så stor, at der måtte afsættes yderligere 2 timer for at få alle med ud!


 

I Roskilde måtte man konstatere, at der var to fra første tur, som ikke var til at få fra borde, så de sejlede også med på næste tur!

I Vallensbæk var der 10, som gerne ville prøvesejle båden, så ialt 3 ture af en times varighed blev aftalt. Det blev en begivenhedsrig dag, hvor gæsternes begejstring for båden klart kom til udtryk. Prøvesejlerne fik hurtig forståelse for, hvorfor bl.a. KDY og Sailing Academy i Aarhus, efter en nøje kravspecifikation, har besluttet at vælge J80´eren

En af deltagerne har foreviget prøvesejladsen på denne flotte video. Tag selv en "tur" her!

http://www.youtube.com/watch?v=1vuHOb3vZ6E

Videoen siger vel det meste! Som guide på turen, følte jeg mig næsten som en pusher, hvor første gang er gratis!

Een af deltagerne har efterfølgende skrevet til mig: "Den J/80’er sejler jo omtrent som det påstås, altså godt!"

En anden, som er kommet til den konklusion, at han mest sejler dagture og foretager enkelte overnatninger, har ikke brug for: "Flydende sommerhuse med toilet/køkken/pigekammer", samt: "Det tiltaler mig også med bovspryd/genakker i stedet for spiler!" "Det er bare nemmere at håndtere, hvis man har uøvede venner med ude, eller for en lille besætning i hårdt vejr!"

Vi sejlede 8 - 10 knob i 5 m/sek. på læns! Hvor mange gør det?

Når man nu er blevet ramt af den store sejlglæde, J80´eren giver, så er der også nogle andre ting, der er interessante for medlemmerne i den nyetablerede klasse i Danmark. J80 klubben arbejder på at arrangere en kapsejladsrække til næste år, - inklusive Dansk Mesterskab.

Der er allerede gode muligheder for at sejle internationale kapsejladser på højt niveau, fordelt over hele sæsonen, i bl.a. nordtyskland og Sverige.  En dansk båd lavede således en flot 2. plads ved German Open i september.

VM havde i år deltagelse af 130 både, hvor top 4 stillede op i lejede både, så her er et klart bevis for, at det frem for alt er besætningen, som er afgørende for resultatet.

Der arbejdes på at få VM til Danmark i 2011, med KDY som en aktiv spiller. Så skal man lære båden at kende inden denne store sejlads, så er det med at komme i gang allerede nu.

Karakteristika for J80´eren, som går under kældenavnet "Family Rocket" er:
 
- Sikker og robust båd.
- Enkel håndtering
- Fortræffelige manøvreegenskaber
- Overkommelig pris
- Gode muligheder for tur- og kapsejlads.
- Let vedligeholdelse
- Moderne skrog og linier
- Let at traile
- Holder prisen 
 

J80 klubben vil i foråret 2010 søge at følge op på succes´en med "åben båd arrangementet", og satser på, at vi til den tid også får Sønderborg, Aabenraa og Aarhus med. Vi vil gerne åbne endnu flere interesseredes øjne for, at J80 er et rigtig godt valg. Flere af de privatejede både ejes i et bådfællesskab, slutter formand for Dansk J80 Klub, Jens Kristian Andersen.

 

Hilsen

                      Jens Kristian, Formand J80 klubben

 

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 11. sep. 2012 5. plads ved German Open 2012
» 18. mar. 2012 Referat af Generalforsamling i klubben
» 22. jan. 2012 J80 Skriblerier for 2012
» 21. dec. 2011 Seneste nyt omkring 2012 VM i Darthmouth
» 02. nov. 2011 2012 Worlds i Darthmouth
» 16. mar. 2010 Sejl, spørgsmål og svar omkring J80’eren
» 14. okt. 2009 Prøv en J/80´er - Tilbagemelding
Side 10 af 10