Brugernavn:   Kodeord:                


<< Tilbage


Jesper Adler modtager præmie som vinder af Quantum Sails J80 Cup 2014
13. okt. 2014  Kl. 12:48:36  af: Niels Feerup

Efter en meget stabil serie blev Jesper Adler fra Nivå samlet vinder og modtog et gavekort på kr. 8.000 fra Quantum Sails.    




J/80-klassen har haft et spændende program i 2014. Blandt andet har det budt på fire  "Sportsbåd Open" stævner, som fandt sted i forbindelse med Dansk Sejlunions sejlsportsliga sejladser.  Sammen med klassens første officielle DM har de udgjort Quantum Sails J-80 Cup. Alle sejladser i disse fem stævner har -- uden fratrækkere -- talt med til klassens samlede rangliste som har været åben for både rorgængere og gaster. Den glade vinder, Jesper Adler, har både deltaget som rorgænger og gast på bådene fra Nivå.
  

En tilfreds formand for Dansk J/80-klub, Jens Harsaae, som gør status efter sæsonen: "Det har været en afvekslende og spændende sæson med sejlads i al slags vejr og en masse nye sejlere i klassen. Vi har fået en masse værdifuld erfaring med at afvikle et landsdækkende stævneprogram og en gennemgående rangliste - J/80-klassen vil gerne takke de mange frivillige i klubberne, som har arrangeret stævner for os gennem sæsonen, og selvfølgelig vore sponsorer, SLAM og Quantum Sails" slutter Jens Harsaae.

  

J/80-klassen er allerede i gang med at evaluere ranglistekonceptet og 2014 sæsonen og planlægge 2015. Udover de danske stævner skulle der i næste sæson også gerne blive plads til Kieler Woche i juni og til VM, som afholdes i Kiel i juli. 

  


  

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 27. feb. 2015 Folke er ny kasserer
» 27. feb. 2015 Ændrede vedtægter 2015
» 22. jan. 2015 Taarbæk Sejlklub - nu også med J/80 klubbåd.
» 09. dec. 2014 Bestyrelsesreferater på hjemmesiden
» 25. nov. 2014 Ranglisten 2015 - Hvad synes du?
» 20. nov. 2014 J/80 - verden ifølge tysk J/80 mester.
» 19. nov. 2014 DS Sportsbåds Open På Plads
» 28. okt. 2014 Mastetjek - en rigtig god idé
» 13. okt. 2014 Jesper Adler modtager præmie som vinder af Quantum Sails J80 Cup 2014
» 06. okt. 2014 Nivå gør indsats for vintersejlads og gæstebåde
Side 4 af 10